Grundlægger og behandler Tine Baier

  • NGH-cert. hypnoterapeut & Manning Inspire-cert. coach
  • Supervision/samarbejde m. cert. og aut. behandlere
  • Cand.mag.

Velkommen til HypnoterapiHuset

Vi tilbyder effektiv terapeutisk hjælp til at ændre automatisk adfærd og fastlåste mentale og følelsesmæssige mønstre, der er generende for dig og forhindrer dig i at opnå det, der vigtigt for dig.

Benyt f.eks. vores intensive korttidsterapi baseret på hypnose og samtaler til at løsrive dig fra uønskede vaner, omlægge din livsstil, nedtone eller opløse fobier, overvinde traumer, finde fokus eller til at nå vigtige mål her og nu.

Eller vælg et længere forløb baseret på hypnose og coachende samtaler som effektiv støtte til at lykkes med store personlige, studiemæssige eller karrieremæssige livsforandringer som f.eks. overvindelse af stress, angst, depression, mindreværdsfølelser eller præstationsangst.

HypnoterapiHuset blev grundlagt i 2007 og drives af Tine Baier, der er cand.mag., NGH-certificeret hypnoterapeut og Manning Inspire-certificeret coach. Vi henvender os til såvel privatpersoner (voksne, unge og børn) som professionelle.

Se mere om os og vores tilbud

Hypnoterapi


Læs mere

Arbejdsområder


Læs mere

Coaching & Supervision


Læs mere

Udtalelser


Læs mere

Ekspert i eksamensangst

Medforfatter til antologi om eksamensangst og mange års erfaring mod at arbejde med børn, unge og voksnes præsentations-, prstations- og eksamensangst.

Referencer

Hej Tine
Jeg vil bare sige mange tusind tak! Den ene hypnosebehandling har virkelig hjulpet mig meget. Jeg har sovet fint om natten, selv natten før min mest frygtede mundtlige eksamen, og jeg gik op og scorede et flot 10 tal! Jeg kunne endda drikke et glas vand uden at spilde, fordi jeg rystede. Jeg er virkelig imponeret over virkningen af behandlingen, og det var det hele værd! Jeg kan ikke takke dig nok, du har været en super hjælp.
Jeg kan lige fortælle at hypnose slet ikke er som man forestiller sig. Man kan huske alt, hvad hun siger. Man kommer blot i en helt utrolig afslappet tilstand, imens hun snakker om, hvordan man kan løse den udfordring, man er kommet med. Bagefter har man det bare super godt.
Det er ærgerligt, at der er så meget tabu omkring både psykiske udfordringer og hypnoterapi, at de færreste tør indrømme det og derfor anbefale videre. Jeg har besluttet at være mere modig nu. Tør du?
M
Hej Tine!
Jeg har fået en helt ny opfattelse af eksamener, både inden og under eksamen. Inden eksamen plejede jeg at være fuldstændig ude af den, grundet nervøsitet. Efter behandling ved dig, har jeg følt jeg kunne kontrollere det, og kunne slappe meget mere af. Jeg er stadig nervøs, som man selvfølgelig er, når man skal ind og præstere sit bedste. Men på en helt anden måde, kan ikke rigtig forklare det, men det er i hvert fald en positiv forbedring. Når jeg var inden til eksamen, plejede jeg at være usikker på mig selv, og tænkte kun på at komme væk fra denne ‘frygtelig’ situation. Hvorimod nu har jeg en anden indstilling, jeg føler jeg har kontrol over situation og har set en helt anden side af mig selv, nemlig at jeg gerne vil høres og jeg har fundet ud af eksamen er ret ‘hyggeligt’. Jeg startede ud med et 12 tal i xx, som også var en rigtig god start og som også var med til at åbne mine øjne for, at eksamen er stille og roligt. Efterfølgende har jeg fået to 10-taller i henholdsvis xx og xx. Det har været fantastik at komme ud fra en eksamen, og følt, man har fået sagt det, man gerne ville og kan, hvorimod sidste år forhindrede min nervøsitet mig i det. Jeg er glad for at kunne forsvare mine årskarakter, og træt af jeg ikke kom til dig noget før, fordi så ville det måske også være lykkedes med mine eksamener sidste år. Nu har jeg min sidste på mandag og så får jeg min hue. Det skal nok gå godt, og jeg nok skal klare den, en helt anderledes tankegang i forhold til sidste år.
Anonym
Jeg er virkelig overrasket, for som du nok husker, var jeg en smule skeptisk ved dette projekt, men ville prøve det, fordi jeg havde hørt godt om det. Men jeg er godt nok fået mit syn forandret og synes, det er fantastisk, det kan lykkes. Jeg vil helt sikkert anbefale dig til andre jeg kender, der lider af samme problem!
Tak for denne gang og tak for hjælpen 🙂 Du må have det godt!
Anonym
Da jeg trådte ud af din dør, var jeg lettet, mere optimistisk og følte mig langt mere selvsikker. . Jeg var lige pludselig klar over, at jeg havde gjort alt menneskeligt muligt for at forberede mig til eksamen, og havde ikke længere behov for at sidde og terpe.
Inde til eksamen havde jeg også en helt anden ro end jeg har haft tidligere. I dag har jeg så modtaget min endelige karakter og sidder netop nu ude i det gode vejr og nyder, at det kapitel er lukket.
Jeg kommer helt sikkert tilbage en dag. Som vi talte om, så er der sikkert flere aspekter af mit liv der kunne blive bearbejdet… SMIL! Men lige nu er det egentlig helt ok at være mig.
A.C
Jeg kan kun sige, at det er gået over alt forventning. Jeg var slet ikke så skræmt, som jeg før har været, og følte mig heller ikke stresset, da jeg sad derinde. Den berømte klap, jeg frygtede, var der heller ikke nogen af, så alt i alt må jeg jo sige at det har virket, det, du har gjort ved mig:-) Jeg ligger også og siger en sætning til mig selv hver aften, det har jeg det faktisk godt med. Det er jo gået over alt forventning TUSIND TAK FOR HJÆLPEN
Karina, studerende på videregående uddannelse, 1. tilbagemelding
Hej igen Tine. Nu har vi endelig hørt fra den eksamen, de kom med resultaterne i går. Det gik over alt forventning, efter de har lavet karaktererne om skal man have 02 for at bestå, og jeg rendte af med en 7´er, så det gik simpelhen over alt forventning. Har tænkt meget over “det, du har gjort ved mig”, og er lige forbavset hver gang, havde jeg da bare gjort det noget før. Men igen, du skal have mange tak for din hjælp, du har gjort min hverdag lidt lettere.
Karina, studerende på videregående uddannelse, 2. tilbagemelding
Timerne med dig har hjulpet mig et stort skridt videre, hvilket har medført, at jeg ikke har været så nervøs op til eksamenerne. Jeg har haft det forholdsvist godt og haft ro i sindet – og har taget det efter omstændighederne stille og roligt.
Jeg har følt mig parat til eksamenerne og ikke tænkt negativt, men derimod positivt.
”M”, tilbagemelding op mod studentereksamen*
Jeg er nu blevet student, så jeg synes lige, du fortjener at høre, hvordan det er gået. Eksamenerne er gået over al forventning. Jeg har husket på alle dine råd, og alt er bare gået så godt. Jeg føler nu, at det er mig, der har overtaget styringen over den pressede situation ved en eksamen. Jeg har selvfølgelig stadig sommerfugle i maven, men det er gode sommerfugle!
Jeg er utrolig glad for at være færdig, men jeg er ikke mindst lige så glad for at have overvundet angsten og ingenting fremover skal nu hindres af eksamensangst!
Jeg vil sige dig tusind tak og den bedste anbefaling til andre fremover.
M
Hypnose ved Tine har hjulpet på nerverne ved eksamen. Den tidligere frygt for at fejle eller gå i stå står nu i skyggen af oplevelsen og chancen for at gå ind og ‘give den gas’ ved det grønne bord
Evaluering fra M
Med blot 2 sessioner har jeg endelig fået styr på mine negative tanker om mine egne evner og kunnen. Jeg har fået redskaber til at hjælpe mig selv igennem de sider af mit studie, som før syntes uoverkommelige, og som ofte fik mig til at tænke på at gå andre veje.
Det er en befrielse nu at kunne kontrollere de negative tanker så de ikke kontrollerer mig, og det har lettet helt utrolig mange ting i min hverdag
Maria Schultz –sygeplejestuderende
På 2. eksamensdag kørte jeg for første gang ned til skolen med et smil på læben. Jeg følte mig ikke stresset eller forvirret over at folk kom ind og ud af lokalet pga. tekniske problemer. Jeg bevarede overblikket. Jeg vil takke dig for at hjælpe mig på rette vej. Jeg har fået et helt andet syn på eksamen og ikke mindst på mig selv. Jeg har lært at bruge de redskaber, jeg har fået, til de kommende eksamener. Jeg vil råde alle som har problemer med eksamen til at besøge dig, for du har virkelig gjort en forskel i mit liv, og det takker jeg dig inderligt for.
Nina
I uge 17 har jeg eksamen. Jeg er rimelig sikker på det nok skal gå efter behandlingen hos dig. Jeg har meldt mig frivilligt til et par fremlæggelser på klassen og det er gået ok. Jeg var lidt nervøs men da jeg brugte dit råd træk vejret dybt og pust ud havde jeg det bedre. Jeg håber jeg kan gøre det sammen til eksamen.
Line
Tidligere
Næste

Scroll to Top

Send en forespørgsel

Udfyld formularen nedenfor, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Disclaimer

Hypnose er en suggestiv behandlingsform, som virker ved, at klienten gennem positiv forstærkning stilles en række hensigtsmæssige alternative forslag til, hvordan han eller hun kan opleve f.eks. det aktuelle øjeblik, en problemfyldt situation eller fremtiden.

Som det er tilfældet for alle former for samtaleterapi, er der ingen magiske trylleformularer i hypnose og hypnoterapi, som i sig selv kan udvirke forandringer.

Ingen udsagn på HypnoterapiHusets hjemmeside må forstås som garantier for helbredelse, kurering eller adfærdsforandring som en direkte effekt af hypnosebehandling og hypnoterapi alene.

Sådan fungerer hypnose og hypnoterapi:

Via en hypnotisk induktion, hvor hypnoterapeuten taler til dig på en bestemt måde, støttes du i at bringe dig selv i en særligt afslappet fysisk og mental tilstand, hvor du er vågen, men opmærksom på en anden måde end i din normale vågne tilstand.

I denne indadvendte tilstand modtager du hypnotiske forslag (suggestioner), der sigter mod at give dig mulighed for at reagere anderledes adfærdsmæssigt og emotionelt på det problem, du har henvendt dig med, end du plejer, og dermed skabe grundlag for, at du kan få det bedre eller forandre din situation.

Det kræver en erfaren og dygtig terapeut at tilpasse sin kommunikation, så den passer til den enkelte klient, men i sidste ende er det din egen efterfølgende frivillige bevidste eller ubevidste brug af de forslag, der gives under hypnosen, som er virkningen.

Hos HypnoterapiHuset har vi mange års erfaring med at hjælpe klienter på denne måde.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.