Stifter og ejer

Tine Baier

Tine Baier er cand. mag. og NGH-certificeret hypnotisør og hypnoterapeut fra
HumanProgress samt life og business coach uddannet hos Sofia Manning og Manning Inspire.

Tine Baier driver desuden coachingvirksomheden Mind U og har mange års erfaring inden for kommunikation, coaching og terapeutisk hypnosebehandling af mennesker i alle aldersgrupper. Tines klientgrundlag består såvel af privatpersoner som professionelle. Tine er endvidere uddannet rygestoprådgiver efter Kræftens bekæmpelses koncept, og rygeafvænning indgår som et af kernepunkterne i HypnoterapiHusets kompetencer. Som det ses af pressereferencen til højre, er eksamens- og præstationsangst endnu et af vores nøgleområder.

HypnoterapiHuset sætter etikken og integriteten i højsædet med anerkendte observations-og spørgeteknikker. Vores primære vision er med færrest mulige behandlinger at sikre de ønskede resultater ved hjælp af professionelle terapeutiske redskaber og indsigter.

Scroll to Top

Disclaimer

Hypnose er en suggestiv behandlingsform, som virker ved, at klienten gennem positiv forstærkning stilles en række hensigtsmæssige alternative forslag til, hvordan han eller hun kan opleve f.eks. det aktuelle øjeblik, en problemfyldt situation eller fremtiden.

Som det er tilfældet for alle former for samtaleterapi, er der ingen magiske trylleformularer i hypnose og hypnoterapi, som i sig selv kan udvirke forandringer.

Ingen udsagn på HypnoterapiHusets hjemmeside må forstås som garantier for helbredelse, kurering eller adfærdsforandring som en direkte effekt af hypnosebehandling og hypnoterapi alene.

Sådan fungerer hypnose og hypnoterapi:

Via en hypnotisk induktion, hvor hypnoterapeuten taler til dig på en bestemt måde, støttes du i at bringe dig selv i en særligt afslappet fysisk og mental tilstand, hvor du er vågen, men opmærksom på en anden måde end i din normale vågne tilstand.

I denne indadvendte tilstand modtager du hypnotiske forslag (suggestioner), der sigter mod at give dig mulighed for at reagere anderledes adfærdsmæssigt og emotionelt på det problem, du har henvendt dig med, end du plejer, og dermed skabe grundlag for, at du kan få det bedre eller forandre din situation.

Det kræver en erfaren og dygtig terapeut at tilpasse sin kommunikation, så den passer til den enkelte klient, men i sidste ende er det din egen efterfølgende frivillige bevidste eller ubevidste brug af de forslag, der gives under hypnosen, som er virkningen.

Hos HypnoterapiHuset har vi mange års erfaring med at hjælpe klienter på denne måde.

Send en forespørgsel

Udfyld formularen nedenfor, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.